På grund af Aikidoens ikke-konkurrence betonede indstilling er gradueringer ikke i skarp fokus undervejs i Aikidotræningen.
Gradueringer forgår to gange om året, og skal betragtes som en bekræftelse på det niveau, som eleven er nået til i sin Aikidotræning.
Cheftrænerne tager stilling til de enkelte gradueringsemner og laver en vurdering af, om eleven er parat til at stille op til graduering.
Bæltefarver og hakama
Ligeledes med udgangspunkt i, at Aikido ikke indeholder konkurrenceaspektet, er der kun to bæltefarver: Hvid og sort. Eleven bærer hvidt bælte indtil 1. dan graduering. Efter beståelsen af 3. kyu graduering har eleven desuden ret til at bære hakama. Læs mere under
Påklædning.
Forløbet af en graduering
Kyu gradueringer (kyu: elevgrader) tager omkring en halv time og foregår i dojoen med de øvrige elever og dine undervisere som tilskuere. For dangrader (sortbæltegrader) kan gradueringerne finde sted i dojoen, på træningslejre eller i andre dojoer.
Gradueringer hvert halve år
Vi afholder gradueringer i juni og december.
Elever bliver vurderet individuelt og indstillet til graduering på grundlag af chefinstruktørernes skøn. Vurderingen foretages både ud fra forståelsen af etikette såvel som teknik.
Pris for graduering
Du kan læse om gebyrer i forbindelse med gradueringer under
Priser.