Vi byder gerne nye medlemmer velkomne i Aiki Shuren Dojo.
Alle er velkomne. Det er ingen forudsætning, at du tidligere har trænet andre retninger inden for Budo - kampkunst.
Vi har dog flere elever, som tidligere har trænet både karate, jujuitsu og andre kampformer, som nu søger aikidoens harmoniske, disciplinerede form.
Undervisning for begyndere
I Aiki Shuren Dojo træner begyndere sammen med de mere øvede. Det er til din fordel, da du ikke kun bliver vist øvelserne af din sensei - ansvarshavende underviser - men også kan blive vejledt af dine træningspartnere.
Da du træner med de tilstedeværende elever, kan du desuden tilmelde dig som enkeltperson.
Mænd og kvinder
Mænd og kvinder kan deltage i aikido på lige fod. Der er en lille overvægt af mandlige elever, men alle hold består af begge køn. Vi har dog separate omklædnings- og badefaciliteter.
Påklædning
Du kan læse mere om påklædning som begynder og øvet i aikido under
Påklædning.
Prøvetime
Prøvetimer i Aiki Shuren Dojo foregår til de almindelige basistimer. Du træner sammen med de øvrige elever, da vi tager begyndere ind hele året. Vi træner med skiftende partnere i løbet af timen, og alle tager naturligvis hensyn til dit niveau.
Efter undervisningen drikker vi ofte en kop grøn te sammen, hvor du er velkommen til at deltage.
For aftale af en prøvetime ring venligst direkte til underviser, Ethan Monnot Weisgard på mobil 40 86 32 12 eller send en e-mail via info()aiki-shuren-dojo.com. Skriv venligst dit navn, e-mail og telefonnummer.
Retningslinjer for træningen
For at sikre en god tone i dojoen og en høj standard i træningen, er det vigtigt, at alle overholder
de fælles retningslinjer.
Blanket ved indmeldelse