Vi glæder os, når vores karateelever viser interesse for at være en del af Seido Taiko.
Det er ingen forudsætning, at du har erfaring med at spille på trommer eller andre instrumenter. Engagement og et stort ønske om at mestre "De levende Trommer" er nok.
Du vil desuden opdage, at vi samarbejder frem for konkurrerer om at lære her i dojoen.
PDF til forældre
Hvis dine forældre er travle, kan du printe vores enkle brochure. Så kan de voksne læse om Seido Taiko, når de har tid. Hent brochuren -
Side 1 -
Side 2 -
Side 3 -
Side 4
Undervisning for begyndere
Taikoundervisningen er inddelt i flere niveauer, som du kan læse under
Træningen.
Piger og drenge
Alle vores hold er åbne for både piger og drenge. Undervisningen er lige for begge parter. De musikalske roller bliver fordelt efter evner, niveau og din egen interesse.
Alder
For at deltage i taikoundervisningen skal du være mellem 10 og 16 år.
Påklædning
Begyndere må gerne træne i løstsiddende træningsbukser og en T-shirt. Denne påklædning kan du anvende både under karate- og taikoundervisningen.
Træningen foregår med bare fødder.
Prøvetime
Lyder det spændende at være en del af Seido Taiko? Ser du frem til en masse spændende oplevelser? Er du med på at lægge lige dele energi i taiko- og karatetræningen?
I så fald er du velkommen til at komme til en gratis prøvetime.
I løbet af prøvetimen vil du deltage først i karatetræningen og derefter i taikoundervisningen. Du kommer til at møde nogle af de andre elever på dit eget niveau og får en god fornemmelse for undervisningen og stemningen i dojoen.
Hvis du er interesseret i en prøvetime, så kan du ringe på 36 44 43 09 eller sende en mail til Peter Fogh via info()seidokan.dk. Husk at skrive dit navn, e-mail og telefonnummer, så vi kan ringe til dig.