De numre vi spiller spænder bredt fra selvkomponerede stykker til numre som er national treasure i Japan.
Lidt om hvert nummer
Det første nummer på Mp3-afspilleren, Yatai Bayashi, er netop sådan et nummer. Det spilles af de fleste taikogrupper over hele verden. Det var oprindeligt et nummer, som blev spillet liggende på en vogn. Vognen blev så kørt rundt på festivaler, mens spillerene skiftes til at ligge i vognen. Yatai Bayashi er et hårdt nummer at udføre og kræver betydelig styrke i ryg og arme.
Matsuri er et festival nummer og fuld af liv. Det var det første nummer, vi lærte i Japan. Det er et af højdepunkterne til vores koncerter. Vi elsker bare at spille det nummer!
Det sidste nummer hedder Kagaribi og betyder flammer. Vi benytter specielle trommestikker, som ser ud, som om de er i flammer. Et roligt men svært nummer.
Betjening af afspilleren
Musikken starter automatisk, men du kan betjene afspilleren øverst i venstre hjørne.
Du kan bladre til de forskellige numre i afspilleren ved at klikke på titlerne til højre for billedet af Seido Taiko.