Sitemap
 

Fælles nyhedsbrev fra Seidokan Japan Center

Kunne du tænke dig at modtage invitationer til kurser og arrangementer i og med Seidokan Japan Center? Så tilmeld dig det fælles nyhedsbrev, som udkommer hver måned.
 
Du kan læse et udsnit af vores tidligere nyhedsbreve nederst på denne side.
 
Vi ser frem til at møde dig.

Tilmelding

Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
28/8 2013 - Seidokan nyhedsbrev August 2013

Seidokan nyhedsbrev August 2013

 
 
Opholdsområdet er færdigt
Efter 8 måneders utroligt hårdt arbejde og en kæmpe indsats fra medlemmerne, er vores nye Shokudo område færdigt. Det har været en lang proces, som har kostet mange penge og timer, og hvor der ikke er blevet indgået nogle kompromisser. 

Rummet er blevet præcis som vi ønskede det. Godt med plads i forhold til vores gamle Shokudo. Et nyt funktionelt køkken med alt hvad der hører til. En stor åben og lys bar som kan skabe de perfekte rammer for kommende fester og Midoriko san's populærer sushi kurser.

Det er også vores intention at benytte rummet til vores mange foredrag, rejseaftener, sakesmagninger, kalligrafi kurser og ikke mindst diverse hyggelige stunder sammen med vores dejlige medlemmer og venner af huset.

 

 
Nyheder fra Aikido

Hos Copenhagen Aiki Shuren Dojo har der været mange gode og spændende tiltag siden sidste nyhedsbrev.

Først og fremmest, så kan vi glæde os over nogle fantastiske nye lokaler, som er blevet skabt af en gruppe hårdt arbejdende personer, med Peter Fogh og Søren Sørensen som bygherrer. Tak til dem, og alle som har lagt tid og kræfter i dette arbejde.

På træningsfronten kan vi glæde os over at have fået løftet vores Yudansha (sortbælte) niveau væsentligt. Vi har fået en ny Shodan ( 1. grad sort bæltegrad): Jacob Aqraou; to personer er blevet gradueret 2. dan: Christian Lemmerz og Lars Beyer, og tre er blevet gradueret 3. dan: Mikkel Ravn, Ole Bech Mogensen og Jacob Uhrenholt. Det var mig en stor glæde at se disse folk foretage deres gradueringer. De gjorde det rigtig godt allesammen. Der blev vist meget fint stil, højt teknisk niveau og god kontakt til deres træningspartnere. Som gradueringspanel havde vi fint besøg af Kim Rasmussen (6. dan) fra Aikido Dojo Svendborg, og Kim Lundsgaard (5. dan) fra Choumon Aikido (Holbæk). En stor tak til dem for at tage sig tid til at komme og være med til at afvikle gradueringen.

En anden snarlig forestående begivenhed er en tur til Japan, med hele 16 personer som deltagere. Denne tur afholdes som den tredje af slagsen. Vi fejrer 10 års jubilæum i CASD i år, og det er en stor glæde at kunne fejre dette jubilæum med en tur til Aikidoens hjemmeland. Vi skal selvfølgeligt til Iwama dojoen for en uges træning og med mange kulturelle oplevelser med i programmet. Derefter tager gruppen til Tokyo, hvor vi også besøger Aikikai Hombu Dojo, med deltagelse i morgentræningen, hos Waka Sensei (Mitsuteru Ueshiba Sensei) som er sønnen til den nuværende Doshu (lederen af Aikido og sønnesøn til stifteren Morihei Ueshiba O-Sensei). Det bliver en stor oplevelse at træne under den kommende arvetager i Aikido.

Vi nøjes ikke kun med at fejre vores 10 års jubilæum i Japan - der skal helt klart en fest på programmet i vores dejlige dojo også. Dette kommer til at finde sted i vintersæsonen, og datoen vil blive offentliggjort snarest muligt. Jeg håber at så mange som muligt vil finde tid til at komme og fejre begivenheden sammen med os.

Ethan Weisgard
Dojo cho, Copenhagen Aiki Shuren Dojo

 


 
Nye 1.kyu i Seido Ryu
Den 15 juni var endnu en stor dag i Seidokan. Her bestod Jonathan Grubb Hagens og Eva Devantier begge graden 1.kyu efter 3 timers hård graduering.
Jonathan og Eva sempai har trænet Seido Ryu Bujutsu i henholdsvis 9 og 8 år. De har begge været højt motiverede og ydet en kæmpe indsats ikke mindst som solister i vores taiko gruppe.

Et stort tillykke og samtidig en stor tak til Dai sempai Søren og Flora sempai for at bistå ved gradueringen.

 

Seidokan Japan Center | Valbygårdsvej 36A, 2500 Valby  | Tlf.: 36444309