Sitemap
 

Fælles nyhedsbrev fra Seidokan Japan Center

Kunne du tænke dig at modtage invitationer til kurser og arrangementer i og med Seidokan Japan Center? Så tilmeld dig det fælles nyhedsbrev, som udkommer hver måned.
 
Du kan læse et udsnit af vores tidligere nyhedsbreve nederst på denne side.
 
Vi ser frem til at møde dig.

Tilmelding

Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
5/9 2012 - Seidokan nyhedsbrev September 2012
 
 
Nyhed! Hold for forældre og børn
Nu starter Seidokan hold hvor børn og deres forældre kan træne sammen. Dette sker efter seriøse henvendelser fra gamle elever som nu har fået større børn.
Til at starte med træner holdet hver mandag fra 17.00-18.00 og børn fra 8 år kan derfor starte med deres forældre. Børn som starter uden forældre skal stadig være 9-10 år. 

Tilmelding sker ved at sende en mail til Peter Fogh på info@seidokan.dk eller ved at møde op til træningen om mandagen kl. 17.00.

 
Seido Taiko - Japan 2012
I påsken 2012 var vores dygtige taiko elever i Japan på deres 10 års jubilæumstour. Rejsen bragte dem først til Hiroshima hvor de spillede en fantastisk koncert overværet af byrådet, hvorefter turen gik til vennerne i Kawamoto. Her blev der spillet 2 koncerter i Misato og Kawamoto. Desuden blev der trænet hårdt på nye detaljer og 2 nye numre som vi glæder os til at vise vores danske publikum.

På billedet ses Hiroko san (tv) fra Kodo og Taba san (tidl. Ondekoza) undervise sammen. Det var ret specielt at bliver undervist af musikere fra 2 "konkurrende" taiko grupper.  

 
Ambassadør Gotaro Ogawa på besøg i Seidokan
I sommeren lagde Seidokan hus til Kizuna aften, arrangeret af den tidligere Japanske ambassadør G.Ogawa. Kizuna betyder at binde bånd imellem folk og det er Japans store focus område efter tsunamien i 2011.
Ethan og Peter sensei var værter for 20 Japanere og bød på blandt andet lækker smørrebrød og kold snaps. Ethan sensei og Mikkel Ravn gav en kort Aikido demonstration og vores taiko børn spillede 2 numre på taiko trommerne.
Det var en dejlig aften og ambassadør Ogawa forærede samtidig Seidokan en flot kakemono (vægrulle) han selv havde malet. 

 
Krig og Fred i Japan - 14 dages rundrejse
Vores sponsor Japanspecialisten har en ny spændende 14 dages tur til Japan. Nutidens Japan har svært ved at håndtere sin krigshistorie. Der fortælles modstridende beretninger om, hvad der skete under verdenskrigen, og uklarheden gør nabolandene rasende. På denne rejse møder vi forskellige opfattelser af krigen på museer og mindesmærker fra Tokyo i nord over Hiroshima til Okinawa i syd. Vi får lejlighed til at udforske nutidens Japan og stille skarpt på krigens skygger.

Turguide er vores ven Asger Røjle Christensen

Født 1956 i Ebeltoft, bosiddende i Hillerød. Boede i Tokyo i seks år fra 1989 til 1995.

Journalist, redaktør af online-forsider hos DR Nyheder
Tidligere korrespondent i Tokyo, 1989-1995 (Politiken, Radioavisen, Dagens Nyheter o.a.)
Tidligere udlandsredaktør (Aktuelt og Ritzau) og redaktionel chef (Orientering på P1)
Hyppigt benyttet i radioen som observatør og analytiker på udviklingen i Japan
Jævnlige besøg i Japan gennem de sidste 30 år
Japansk gift, tre voksne sønner
Forfatter til flere bøger om Japan, blandt andet ”Undskyld på japansk” (2008) og ”Bortført i København – japanske skæbner i Nordkorea” (2011)
Ivrig foredragsholder om Japan og Østasien – på det seneste oftest om ”Japan efter jordskælvet”
Kursusleder (og rejseleder) på en række kursusrejser til Japan og Kina for danske journalister


http://www.japanspecialisten.dk/Krig-og-Fred-i-Japan-14-dages-rundrejse-med-dansk-ekspert-rejseleder
Seidokan Japan Center | Valbygårdsvej 36A, 2500 Valby  | Tlf.: 36444309