Seido Ryu Karate


Seido Ryu Karate er et dynamisk og funktionelt system, som er bygget på logiske og simple bevægelser.
Denne form for karate er derfor nem at lære, og du vil hurtigt kunne få stort udbytte af træningen.

Image

Træningen

Image
  • Placeholder
  • Placeholder
  • Placeholder
  • Placeholder

Indledning og afslutning

Træningen starter og slutter altid med en kort meditation. Dette er en tradition, som kommer fra zenbuddhismen. Selvom vi ikke praktiserer det religiøse aspekt af meditationen her i huset, så holder vi fast i dette korte men vigtige ritual for at skærpe koncentrationen og lægge hverdagen på hylden.

Opvarmning

Vi lægger vægt på en grundig og alsidig opvarmning. Opvarmningen består af moderne og tidssvarende opvarmningsmetoder, som får pulsen op og musklerne i gang.

Indholdet i en træningstime afhænger af de tilstedeværede. Derfor ligner to timer aldrig hinanden fuldkommen. Selve træningen er dog bygget op omkring de tre hovedgrupper:

Kihon er systemets grundteknikker, hvor den enkelte teknik bliver repeteret mange gange. Kihon er fundamentet for al videre udvikling, så det en væsentlig del af træningen uanset grad.

Kihon Kata er en slags figurøvelse med partner. Teknikkerne er indøvet på forhånd og denne træning lægger stor vægt på engagement, hurtighed og samarbejde mellem partnerne.

Jiyu Waza betyder fri teknik. Det omhandler teknikker, som øves mod realistiske angreb. Vi lægger stor vægt på Jiyu Wasa, efterhånden som eleverne stiger i graderne.

I løbet af timen træner nye elever gerne sammen med en eller flere af vores dygtige sortbælter. De øvede træner i en anden gruppe.

Vi mødes gerne de sidste 15 minutter og træner teknikker sammen.

Våbentræning

I Seido Ryu Karate er våbentræning en integreret del af undervisningen. Vi har den opfattelse, at våbentræning styrker den ubevæbnede teknik. Vi lægger derfor stor vægt på dette spændende emne.

Vi benytter følgende våben:

  • Hanbo - Stav på 90 cm.
  • Tanto - Kniv
  • Kongo - Vi er en af de få dojo'er i Danmark, som har kongo-træning.
  • Kakushi Buki - Improviserede våben.

Træningen foregår altid med trævåben, som hverken er skarpe eller spidse.

  • Placeholder
  • Placeholder
  • Placeholder